Overvær en fantastisk forestilling i operahuset i Wien, nyd arkitekturen i en af verdens mest respekterede operahuse og besøg det nærliggende opera museum på din rejse til Wien.
Statsoperaen i Wien
Om Wien Staatsoper
Wien Staatsoper er sammen med The Met i New York og La Scala i Milano en af de vigtigste operahuse i verden. Man begyndte byggeriet af operaen i 1861, og blev færdig i 1869. Det var den første store bygning, der blev opført på Ringstrasse. Den imponerende bygning blev tegnet af arkitekterne August Sicard von Sicardsburg og Eduard van der Nüll. I 1945 medførte et luftangreb mod Wien store skader på bygningen. Operaen blev omhyggeligt genopbygget over 10 år, indtil at den igen åbnede i 1955 i sin oprindelige pragt med en opførelse af Ludwig van Beethovens Fidelio.
Forestillinger i Wien Staatsoper
Wien staatsoper byder på fantastiske ballet- og operaforestillinger! Der er plads til hele 2.200 tilskuere i det store auditorium, hvoraf cirka en fjerdedel af disse er ståpladser. Du gør klogt i at bestille dine billetter i god tid, da de bedste pladser naturligvis bliver udsolgt først.
Billetterne kan altid købes op til to måneder inden forestillingen. Hvis der ikke er angivet et klokkeslæt, er det fordi, at statsoperaen ikke har bestemt et tidspunkt endnu. Aftenforestillingerne starter dog kl. 19.00, kl. 19.30 eller kl. 20.00, og en martiné (eftermiddagsforestilling) starter kl. 16.00. Bestilling af billetter til Staatsoper håndteres i den rækkefølge, de modtages i, dvs. at jo før du sender en forespørgsel til dem, desto større chance har du for at få billetter til den ønskede forestilling.
Rundvisning i Wien Staatsoper
Beundre facadens toetagers loggiaer, statuerne af muserne på hesteryg og Habsburg-våbenskjoldet over loggiaerne inden du træder ind i statsoperaen. Gå op ad den brede hovedtrappe med marmorstatuerne af de syv frie kunstnere langs siderne. Kig op og bliv forbløffet over det overdådige loftsmaleri kaldet “Lovprisning og anerkendelse”. Kig også forbi tesalen, selvsamme sted kejser Franz Joseph engang har nydt sin te. Du har mulighed for at tage på en guidet rundvisning i statsoperaen, hvor du får spændende oplysninger om bygningens ikoniske arkitektur og historie. Hungrer du efter mere, kan du besøge det nærliggende opera museum ved at købe en kombinationsbillet.
Sådan kommer du til Wien Staatsoper
Wien Staatsoper er beliggende ved Karlsplatz på Ringstrasse, og du kan komme dertil med offentlig transport eller til fods. Hvis du køre rundt i lejebil, har du mulighed for at parkere i Kärntnerringgarage i op til 8 timer med rabat. Med metro kan du tage U1, U2 og U4, og stå af ved Karlsplatz. Med sporvogn kan du tage 1, 2, D, 62 og 71, og stå af ved Opernring. Med bus kan du tage 59A.
Kontakt Wien Staatsoper
Adresse: Opernring 2, Wien 1010 Østrig
Telefon nr.: +43 1 514 44 2955
E-mail: office@wiener-staatsoper.at
Website: Wiener Staatsoper