Det er bestemt ikke uden grund at Wien er kendt som musikkens verdenshovedstad. Der er nemlig flere store kunstnere der kommer fra Wien, særligt inden for klassisk musik f.eks. Mozart og Beethoven. Endvidere er Wien kendt for sine imponerende og historiske bygninger, og er en sand kulturhovedstad. Vi har lavet en guide til de bedste seværdigheder og oplevelser i Wien, så du nemmere kan planlægge din rejse.
Seværdigheder i Wien
Hvad skal man se i Wien?
Der er mange interessante steder i Wien, som i høj grad er værd at se. Vi har i nedenstående lavet en top-10 liste over must-see seværdigheder, når du skal planlægge din sightseeing-tur i Wien.
1. Schönbrunn slot
Schönbrunn slot er en af de vigtigste historiske bygninger i Østrig. Monarkiet ophørte i 1918, hvorefter republikken Østrig blev ejer af Schönbruun slot. Alt interiør er blev bevaret som et museum for besøgende og ser ud på samme måde, som da den sidste kejser døde. I 1900-tallet blev slottet brugt flere gange i forbindelse med vigtige begivenheder som f.eks. mødet med John F. Kennedy og Nikita Khrusjtjov i 1961. Slottet har været på UNESCO Verdensarvlisten siden 1996.
2. Tiergarten Schönbrunn
Wiens zoologiske have ligger lige ved siden af Scjönbrunn slot og blev grundlagt i 1752, og den er dermed den ældste dyrepark i verden. Schönbrunn Zoo er også en af de få zoologiske haver, som har pandaer. I den zoologiske have er der også et regnskovshus, hvor man har prøvet at efterligne regnskoven i Amazonas. Derudover er der et stort akvarium med fisk fra Amazonfloden. I 2004 fik parken endda tilføjet et polarområde, så man nu også kan se dyr fra Arktis.
3. Mozarthaus og Mozart Vienna Museum
Mozart boede fra 1784-1787 bag domkirken Stephansdom i en fireværelses lejlighed. Det var blandt andet her, at han komponerede den berømte Figaros bryllup og 11 af sine i alt 28 klaverkoncerter. I dag er lejligheden lavet om til at større interaktivt museum ved navn Mozart Vienna Museum. Her sættes der fokus på komponistens liv samt på tidens musikalske verden.
4. Den Spanske Rideskole
På Den Spanske Rideskole kan man opleve enestående ridekunst. Den Spanske Rideskole er den ældste af sin slags i verden, og blev grundlagt helt tilbage i 1752. På Den Spanske Rideskole bliver der udøvet dressur på meget højt niveau på hvide lipizzaner-heste, som oprindeligt var af spansk oprindelse, heraf kommer navnet Den Spanske Rideskole. Bygningen blev tegnet af Fischer von Erlach i 1729. Dengang lagde den blandt andet lokaler til Wienerkongressen og Napoleons bryllupsdag i 1810.
5. Wiener Staatsoper
Den oprindelige statsopera blev opført d. 25 maj 1869, og blev indviet med en opførelse af Mozart “Don Juan”, som blandt Kejser Franz Joseph og Kejserinde Elisabeth overværede. Under 2. verdenskrig blev bygningen dog ramt af de allieredes bomber i marts 1945. Operaen genåbnede i 1955 med en opførelse af Beethovens “Fidelio”.
6. Hundertwasserhaus
Kig forbi den unikke boligblok, Hundertwasserhaus! Den blev designet af den østrigske kunstner Friedrich Hundertwasser. Der er i alt 50 lejligheder som alle er vidt forskellige. Vinduerne har forskellige størrelser og er placeret fuldstændigt uregelmæssigt. Facaden er fyldt med farver, og der er ingen lige linjer – selv gulvene hælder! Endvidere er der en række terrasser med over 200 træer og buske.
7. Stephansdom
Stephansdom er den største katedral i Wien, og er den mest betydningsfulde religiøse bygning i byen. Den er beliggende på torvet Stephansplatz, og er bygget i gotisk stil med små romanske elementer. Kirken blev opført ovenpå ruinerne af to tidligere kirker i perioden fra 1137 til 1511. Endvidere hænger Østrigs største kirkeklokke, Pummerinklokken, i det nordlige tårn.
8. Belvedere
Belvedere er en af de smukkeste barokke bygninger i Europa, og er på UNESCO’s verdensarvsliste. Slottet blev bygget af prins Eugen af Savoyen. Belvedere er i dag lavet om til kunstmuseum, hvor du kan få et indblik i den østrigske kunsthistorie i en international kontekst, fra middelalderen til det 20. århundrede. Slut dit besøg af med at gå en tur i den tilhørende fantastiske park, hvor der er et stort vandbassin og vandfald med nymfer og gudinder fra 1700-tallet.
9. Sejltur på Donau-kanalen
Tag på en fantastisk bådtur på Donau-kanalen! Her får du mulighed for at se smukke Wien fra en helt anden vinkel, og endvidere støder du på vigtige bygninger som Uniqa-tårnet, Urania-observatoriet og kommercielle bygninger af Jean Nouvel samt Hans Holleins medietårn.
10. Tag med sporvognen på Ringstrasse
Som navnet antyder, er Ringstrasse en cirkulær boulevard, der strækker sig over fem kilometer, og turen tager omkring 30 minutter med sporvogn. Under turen kan du se nogle af byens smukke parker samt ikoniske bygninger som Parlamentet, Rådhuset, Statsoperaen, Kunstmuseet og Hofburg Palace.